Praktisk info som ny

For køber og sælger

BOOKING AF EN STAND

En stand kan bookes i vores butik, pr. telefon/mail eller bookes her på siden. Prisen for leje afhænger af lejeperiode og eventuelle tilvalg (se gældende priser her )

Du kan vælge mellem 2 standtyper – Emma med plads til tøj der skal hænge på bøjle og Anton med hylder ( se mere under standtyper) Ligeledes skal du beslutte dig for, hvilke koncept for standleje du ønsker – FASTpris eller FLEXpris ( læs mere nedenfor)

 

Mulige koncepter for standleje?

FASTPRIS: Her kender du din pris for standleje ved aftalens indgåelse. Fast standlejepris + 15% kommission. Denne standtype kan bookes kortere eller længere perioder dog min. 1 uge.

FLEXPRIS: Her betales et oprettelsesgebyr ved start, men først standleje ved lejeperiodens udløb. Denne standtype løber altid i 4 uger og har man en FLEXstand kan det ikke kombineres med, at man samme tid har en FASTprisstand. Du er velkommen til at have flere stande, men de skal være på samme ordning, og på FLEX er det kun muligt at have 2 stande på samme tid.

Da lejens pris er afhængig af dit salg, kan du ikke tage dine ting/ eller dele af dine ting med hjem, før standen udløber. Hvis du mod forventning, stopper før der er gået 4 uger, koster det den maksimale leje på 600kr.

Standlejepris fastsættes ud fra dit salg efter følgende takster:

>400 = 0kr. / 401 – 800 = 150kr. / 801 – 1200 = 300kr. / 1201 – 2000 = 450kr./ 2001 < = 600 kr.

Når standlejeprisen er fastsat overføres dit salg fratrukket kommission og leje til din konto.

 

Hvad er inkluderet i prisen?

Med i prisen for at leje en stand får du:

  • Ubegrænset antal stregkoder/prismærker ved opstart af standen. Herefter 10 kr. for 64 mærker
  • Bøjler til dine ting (hvis du har booket en stand model Emma)
  • Farvekoder til bøjlerne som fungerer som guide til størrelse
  • Tyverialarmer til alle ting over 100 kr.

 

Hvornår kan jeg stille op ?

Dine varer kan sættes op i butikkens åbningstid, fra 1 time før lukketid dagen før din lejeperiode starter, eller på din første dag. dvs. starter din lejeperiode mandag, kan du stille op lørdag fra 15 – 16, eller i åbningstiden mandag.

 

Følg med i salget hjemmefra

Du modtager et link til vores loppestatus, som du herefter kan tilgå fra vores hjemmeside under “Mit LopMore”.

 

FORBEREDELSE HJEMMEFRA

Det er en god ide at gøre sig tanker om priserne hjemmefra, og evt. påsætte manillamærker/papskilte med prisen. På den måde skal du blot påsætte labels med stregkoder, når du ankommer i butikken.

Du er også velkommen til at kigge forbi og hente dine mærker i butikken inden opstart, på den måde kan du hjemmefra gøre det hele klar.

 

Krav til dine varer

Vi har et par krav til, hvad der må sælges i butikken, og vi anbefaler at læse dem godt igennem, så du ikke ender med at blive skuffet over, at skulle tage nogle ting med hjem igen

  1. Alt tøj skal være nyvasket, uden huller og store pletter
  2. Legetøj skal være vasket, må ikke være gået i stykker eller være defekt
  3. Der må ikke sælges ulovligt kopierede produkter eller pornografisk materiale

 

Vi forbeholder os ret til at fjerne upassende varer fra standene, og sælger er alene ansvarlig for at have uindskrænket ejendomsret og ret til at sælge varerne på standen.

REGISTRERING AF DINE TING I BUTIKKEN

Når du ankommer til butikken skal dine varer mærkes med pris inkl. stregkode samt evt. hænges på bøjler. Stregkoden er din unikke kode, og det skal derfor påsættes alle dine ting.

 

Prismærket er et lille klistermærke, som let kan klistres på legetøj, men til mærkning af tøj skal stregkoden klistres på et manillamærker, da det desværre alt for let falder af tøjet, hvis det blot klistres på.

 

Der er ubegrænset antal prismærker med til opstart af din stand, derefter koster det 10 kr. at få udskrevet et ark med 64 mærker.

 

Mister din vare sit prismærke?

Hvis en varer mister sit prismærke, har vi desværre ikke mulighed for at lokalisere, hvor den burde høre til. Derfor vil varer uden prismærke blive lagt på standen ved siden af kassen, så hold øje med, om der ligger noget som tilhører dig. Bordet tømmes hver 14. dag, og herefter tilfalder evt. umærkede genstande LopMoreKids, hvis ingen ejermand melder sig.

DEN PERSONLIGE STAND

Vi anbefaler, at du gør standen så personlig som muligt, og du kan betragte den som din egen lille butik. Du er derfor mere end velkommen til at tage billeder af din stand og reklamere på diverse sociale medier.

 

Hvor meget må jeg have på min stand ?

Der er ingen begrænsninger for, hvor mange varer du må have på din stand, bare du holder dig indenfor din egen reol, gangarealet m.m. må ikke benyttes.

Du kan sælge barnevogne, autostole m.m. Dette gøres i specialområde og vi afregner 15 kr./uge hvis du samme tid har en stand, og 50 kr./uge. uden leje af stand samme tid.

 

Hvordan sælger man mest ?

Vi anbefaler, at du lægger din salgsstrategi ud fra, hvor meget du ønsker at deltage i din lejeperiode. Hvis du ikke påtænker at være her meget, kan det være en god ide at fylde alt på med det samme, selvom standen måske bliver lidt for fyldt. Hvis du alligevel kommer herud i løbet af lejeperioden, kan en anden strategi være, at gøre standen mere overskuelig og enkel, og derefter fylde ”nye” varer på efterhånden som noget bliver solgt.

Du kan også i din lejeperiode holde udsalg på standen, vi skal blot have besked ved kassen, så vi kan registrere din rabat i vores systemer.

 

Oprydning og orden….

Det er vigtigt for os, at butikken ser pæn og indbydende ud, og der skal derfor holdes orden på standen. Du har selv ansvaret for oprydning på din stand, medmindre du tilkøber denne service.

Vi anbefaler, at du kort kommer forbi hver dag, da en pæn stand sælger bedre. Du kan også tilkøbe oprydning for hele din lejeperiode eller en enkelt dag på forhånd.– se mere under tilvalg.

UDLØB AF LEJEPERIODE OG UDBETALING

Hvis du efter lejeperiodens udløb ønsker at forlænge din stand, er det vigtigt at du giver os besked, så hurtigst muligt, så den ikke ender med at blive lejet ud til anden side. Er du på FLEXordning skal forlængelsen godkendes af butikken også, hvilket vurderes ud fra salget for den sidste mdr.

Når lejeperioden udløber skal din stand tømmes, for det der måtte være tilbage. Din stand skal være tømt senest 1 time inden den sidste dag i din lejeperiode.

 

Udbetaling af dit salg

FASTPRIS : Vi udbetaler hver den 15. I en mdr., også selvom din lejeperiode endnu ikke er slut. Pengene sættes automatisk ind på din bankkonto, og vi fratrækker inden udbetaling vores kommission på 15%.

FLEXPRIS : Efter endt lejeperiode opgøres dit salg, og herfra fastsættes din pris for standleje. Når dette er gjort på, overfører vi automatisk dit salg fratrukket kommission og den fastsatte standleje.

PRISER OG TILVALG

Inden du starter din lejeperiode, skal du gøre dig overvejelser omkring, hvor meget du selv kommer til at deltage, og hvor meget du gerne vil have, at vi hjælper dig med, så du får det mest mulige ud af din tid hos os!

 

Hvad er inkluderet i prisen?

  1. Ubegrænset antal stregkoder/prismærker til opstart af din stand ( herefter 10 kr. for 64 mærker)
  2. Bøjler til dine ting (hvis du har booket en stand model Emma)
  3. Farvekoder til bøjlerne som fungerer som guide til størrelse
  4. Alarmer til alle ting over 100 kr.

 

Hvad kan vælges til?

Du har forskellige muligheder for tilvalg, som kan ses her. Du kan booke dine tilvalg allerede nu, men de kan også tilføjes, når du kommer ind på din første dag.

  1. Manillamærker 50 stk. / 15 kr
  2. Lån af pistol til at sætte manillamærker fast 50 stk. / 15 kr.
  3. Tyverialarmer (til ting under 100kr.) 5 stk. / 10 kr.
  4. Oprydning på standen ved bestilling pr. dag 15 kr./ uge 50 kr.
  5. Barnevogn / autostol m.m. 15 kr. pr. uge (v. leje af stand) / 50 kr. pr. uge (u. leje af stand)
  6. Tømning af stand 100 kr. / 200 kr. ved udeblivelse
  7. De Lux pakke med alt inklusiv – kontakt os for pris
VIGTIG VIDEN TIL DIG SOM KØBER

De fleste af vores stande er private, som sælger deres egne brugte varer, men vi har også virksomheder som standlejere, som sælger nye eller brugte varer, f.eks. restpartier og lignende. Købsbetingelserne mellem disse to typer køb er forskellige, og kan ses nedenfor

 

Private standlejere

Køb der foretages fra stande med brugte varer er en privathandel mellem dig og standlejeren og alle brugte varer sælges som beset. Køb af brugte varer i butikken er ikke omfattet af købelovens almindelige bestemmelser med reklamations- eller returret

 

Virksomhed som standlejer

Her gælder købelovens almindelige bestemmelser. Henvendelser vedrørende reklamationer skal ske direkte til virksomheden og ikke LopMoreKids.

 

Det vil fremgå tydeligt på standen, om en vare sælges af en privatperson eller et firma, og i det sidste tilfælde om varen er ny eller brugt.

 

Hvis du er i tvivl, så spørg endelig på mail eller i butikken – vi står altid klar til at hjælpe

 

God shopping

FORTROLIGHEDSPOLITIK

LopMoreKids deler ikke information om kunder/standlejere til tredje part, og vi opbevarer dine oplysninger strengt fortroligt. Vi samarbejder dog med Politiet i forbindelse med evt. efterforskning.

Vi sælger aldrig dine oplysninger til andre virksomheder med henblik på markedsføring mv. uden din foregående, udtrykkelige accept.

Dine oplysninger er kun gemt i vores interne system til brug for vores kundeforhold, og du kan til enhver tid frabede dig dette. Vi gemmer dit kontonummer til brug for udbetalinger, og dette slettes igen efter endt lejeperiode.

God fornøjelse